Kursus i Det danske sprog – hvad sker der?

Vil du gerne følge med i, hvad der sker med det danske sprog lige nu?
Så kom med på dette sjove og tankevækkende kursus.
I løbet af en dag bliver du præsenteret for de vigtigste komma- og grammatikregler, der gælder i dag på dansk.
Desuden giver vi også gode råd til at skrive effektive arbejdsmails.

Kurset “Det danske sprog – hvad sker der” henvender sig til alle, der ønsker at få opdateret deres viden om de danske kommaer og den finurlige grammatik.

Udbytte:

På kurset får du:  

  • lært at sætte modtageren i centrum
  • en indsigt i, hvordan du bruger forskellige sproglige virkemidler
  • forståelse for, hvorfor god netikette er så vigtig i mails – takt og tone
  • en øget bevidsthed om, hvad du skal gøre for at undgå fejl
  • tips til, hvor du kan få hjælp online.

Indhold på kurset Det danske sprog – hvad sker der?:

  • Ny viden om kommaet – hvilke regler gælder i dag
  • En fornemmelse af, hvad du kan i forvejen, og hvor du kan blive bedre
  • Tips og tricks til hurtigt at få sat en masse rigtige kommaer
  • En gennemgang af de øvrige tegn på dansk, fx tankestreg og apostrof
  • En opdatering af det danske sprog gennem sjove eksempler
  • En øget bevidsthed om, hvad du skal gøre for at undgå fejl
  • En viden om, hvor du søger kvalificeret hjælp online
  • Tips og tricks til at skrive effektive arbejdsmails.

Form:

Der er 2 undervisere på dette kursus, så du får masser af træning og feedback.
Kurset består af en kombination af korte oplæg, øvelser individuelt og i grupper.
På hele kurset vil der være fokus på, at du samler præcis de værktøjer op, der passer til dig og din jobsituation. Tonen er uformel, og alle kan komme til orde.

Kursusindhold

Det danske komma 
Kommaets historie.
Typiske kommafejl.
Repetition af de vigtigste kommaregler.
Kryds og bolle-reglen.

Den danske grammatik 
De vigtigste grammatiske regler – og faldgruber på dansk, fx:
et eller to ord
hendes eller sin
lægge/ligge
r-problemer
store og små bogstaver
Test dig selv – hvor god er du til at stave?

De øvrige tegn 
Vi gennemgår de øvrige tegn:
Tankestreg, bindestreg, apostrof, citationstegn, kolon, semikolon, tankeprikker og udråbstegn.

Effektive arbejdsmails
Takt og tone
Venligt ind og ud
Disposition – undgå en krimi
Skab overblik
Undgå misforståelser
Bliv effektiv.

Kursusprogram

Udgangspunkt for kursets program er deltagernes ønsker og behov. Hvilke emner, vi kommer ind på, og hvor meget hvert emne fylder, og hvornår vi kommer ind på dem, afhænger af deltagerne.

kommer ind på, og hvor meget hvert emne fylder, og hvornår vi kommer ind på dem, afhænger af deltagerne.

Det følgende er et eksempel på, hvordan et program kan se ud.

Kl. 9 – 12.00

De danske kommaer
Vi kommer omkring følgende spørgsmål: Hvad er historien om vores komma? Hvordan sætter vi kommaer i dag? Hvor meget kan du huske fra din skoletid? Kender du de vigtigste ’genvejstaster’ til at sætte rigtige kommaer?

De øvrige tegn
Vi gennemgår de øvrige tegn på dansk: tankestreg, bindestreg, kolon, semikolon, apostrof, citationstegn, udråbstegn og tankeprikker. Hvornår skal du bruge hvilke tegn?

Masser af små øvelser

Frokost

Kl. 12.45 – 16.00

Rigtigt og forkert dansk
Du får en viden om, hvilke steder i den danske grammatik du skal være på vagt. Vi gennemgår forskellige faldgruber i det danske sprog, fx: et eller to ord, store og små bogstaver, hendes/sin, lægge/ligge og udfordringer med -r på udsagnsord.

E-mails
Her får du inspiration til at skrive effektive arbejdsmails. Det vil sige mails, der bliver forstået ved første gennemlæsning og samtidig udstråler både venlighed og professionalisme.

Masser af små øvelser

Pris og praktisk

Pris når kurset holdes hos os:
1 dags kurser koster 25.000 kr.
2 dags kurser koster 46.000 kr.

Prisen inkluderer lokaler, morgenmad, frokost, te/kaffe, chokolade, materialer mv.

Pris når kurset holdes online via Zoom:
1 dags kurser koster 20.000 kr.
2 dags kurser koster 38.000 kr.

Pris når kurset holdes hos jer:
1 dags kurser koster 20.000 kr.
2 dags kurser koster 38.000 kr.

Prisen forudsætter, at I sørger for alt det praktiske. Men vi kan sørge for deltagermaterialer, mapper, blokke og kuglepenne for kr. 1.500 pr. kursus.
Udenfor København tillægges transport efter statens takst.

Lokaler:
Hos MBK tilbyder vi inspirerende kursuslokaler i hjertet af København.
Vores flotte kursuscenter er beliggende i Pilestræde 61, 1112 København K (50 meter fra Rundetårn og 500 meter fra Nørreport).
Vi anbefaler at kurset holdes hos os, da vores lokaler er indrettede til kurser, og vi har styr på lokalet, det tekniske udstyr og materialerne.
Desuden sørger vi for god forplejning i løbet af dagen startende med morgenmad og frugt – lækker frokost – til kaffe/te og eftermiddagschokolade.
Kurset giver en teambuilding-effekt og skaber netværk, når kursusdeltagerne kommer ud til “lidt luksus” uden at skulle på kontoret i pauserne.

Kurset kan naturligvis også afholdes i jeres egne lokaler eller på en anden lokation efter jeres ønske. Kurset kan også arrangeres som internat.

Varighed og tid:
Dette kursus har 1 eller 2 dages varighed.

Deltagerantal:
Kurset Det danske sprog – hvad sker der? har et maksimum deltagerantal på 12 personer. Kontakt os ved spørgsmål.

Ovenstående priser er eksklusiv moms.

Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

15585

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

 

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsmail.