Kursus i Hvorfor du gør, som du gør?
Har du tænkt over, hvorfor du gør, som du gør?
Taler du og dine medmennesker forbi hinanden? Bliver du misforstået? Hvorfor er andre anderledes end dig? Hvorfor forstår de dig ikke, og hvorfor bliver du ikke mødt i dine behov? Opnår du ikke det, som du ønsker? Eller har du indset, at det, du ønsker, måske ikke er det, du virkelig vil have? Ligger en bagvedliggende hensigt i dine budskaber?
Kan forskellige mennesker, fx på en arbejdsplads, få et optimalt samarbejde trods helt forskellige tilgange, mål og interesser?
Med Enneagrammet 9 typer som udgangspunkt får man en platform at tale og navigere ud fra. Det giver dyb mening og åbner op for større fleksibilitet og flow i kommunikation og samarbejde. Kurset handler om forskellige motivationer og tilgange til livet og arbejdet.
Kurset henvender sig til alle, som ønsker en bred forståelse af egne intentioner, kollegers og medarbejderes væremåder samt dynamikker og kommunikation i virksomheden.
Udbytte for kurset:
Hvis du er leder, vil du kunne skabe mere effektive medarbejdersamtaler og nå mere præcist ind til kernen. Hvis du er i kundeservice vil du kunne være åben for kundens bevæggrunde og behov, ligesom du vil forstå, hvordan justering af din egen tilgang kan give større effekt i kontakten.
Efter deltagelse i kurset vil du:
- Have indsigt i ni forskellige personlighedstyper og deres bevæggrunde for at gøre, tænke
og føle, som de gør. - Forstå din egen Enneagramtypes intentioner og væremåde.
- Kunne justere din tilgang på et overordnet plan i forhold til dine medmennesker.
- Være mere åben og undersøgende på egne og andres motivationer.
- Have enkle redskaber som en ramme for en mere helhedsorienteret kommunikation.
- Vide hvorfor du og andre taler forbi hinanden.
- Forstå at du (måske) er på vildspor i din vanemæssige adfærd.
Indhold på kurset i Generationsforståelse:
- Introduktion til Enneagram modellen, hvad den rummer og kan bruges til.
- Teori om hvad der styrer din og andres adfærd ud fra ni personlighedstyper.
- Små enkle øvelser til at se dig selv og andre i et nyt lys.
- Viden om afsender- og modtagerfiltre i kommunikation.
- Indsigt i kompleksiteten i relationer – hvorfor nogle spiller godt sammen og andre ikke.
- Tips til at justere egen adfærd, tilgang og kommunikation.
- Øvelser der baner vej for selvudvikling og bedre forståelse og samarbejde med andre.
Form:
Kurset er en blanding af teori og praktiske øvelser, ligesom du bliver involveret i perspektiverne fra din egen personlige måde at være på. Teorien skaber en platform, der er udgangspunkt for samtalerne i gruppen, og disse bruges aktivt i praksis til at belyse såvel triggere som forløsninger i samspillet og kommunikationen med andre.
Kursusindhold
Selvforståelse
Hvem er jeg egentlig?
Hvorfor gør jeg, som jeg gør?
Motiv og motivation
Hvad igangsætter min og andres måder at være på?
Hvilke psykologiske værdier har vi udgangspunkt i?
Adfærd, følelse og tanke
Hvorfor taler vi forbi hinanden?
Er vi på forskellig bølgelængde?
Usikkerhed og kompensation
Hvad gør mig usikker?
Hvordan kompenserer jeg, og hvad styrer jeg imod?
Forstå andre
Hvad har de andre gang i, og hvorfor er de så anderledes?
Hvordan påvirker andre mig?
Kommunikation tilrettet modtager
Hvad er intentionen med mine budskaber?
Hvad er modtagerens filtre?
Dynamikker
På hvilket formidlingsniveau får jeg præsenteret mit budskab mest effektivt?
Kan dynamit omformes til dynamik?
Hvad skal jeg gøre for at justere?
Metoder
Hvad skal jeg være opmærksom på hos mig selv?
Hvad skal jeg være opmærksom på hos andre?
Findes der en ”one size fits all”?
Øvelse gør mester
Hvordan kan jeg træne justering af mine mønstre og budskaber?
Hvorfor kan jeg ikke lave om på andre?
Bevidsthed og kompleksitet
Hvordan bliver og forbliver jeg bevidst?
Hvordan navigerer jeg i komplekse relationer?
Kursusprogram
Kursets program omfatter en overordnet forståelse af teorien i Enneagrammet og de enkelte personlighedstypers bevæggrunde, adfærd og kommunikation. I løbet af kurset vil du igennem dine egne og andres bidrag se, hvordan gruppers dynamikker og kommunikation farver dybereliggende ønsker og motiver.
Dag 1:
Kl. 9 – 12.30
Introduktion til personlighedstypologien, Enneagrammet, hvad modellen indeholder og kan bruges til. Med udgangspunkt i de ni typers adfærd ser vi på de bagvedliggende intentioner og motiver samt, hvad den enkelte ønsker at opnå. Ligeledes får du allerede her et billede af, hvordan de ni typers kommunikation er forskellig, samt hvordan det kan være udfordrende at være uden en dybere forståelse for andres tilgange.
Kl. 13.15 – 17
Dynamikker imellem typerne, strategier for at opnå det, de ønsker samt, hvordan misforståelse opnår helt uden at sige et ord. Kompleksitet i relationer og indsigt i egne forcer og faldgruber samt tips til selvjustering.
Dag 2:
Kl. 9 – 12
Overordnet møde og navigation ud fra handlinger, tanker og følelser.
Kommunikation for de ni Enneagramtyper, afsender og modtagerfiltre. Forståelse for hvor og hvorfor det kan gå galt samt øvelser i at tilpasse egen tilgang og kommunikation.
Kl. 12.45 – 16
Øvelser i samtaler med hensyntagen til egne motivationer og modtagerens filtre.
Afdækning af triggere og håndtering af disse i samspillet med andre.
Plan for selvobservation og opmærksomhedspunkter i tilgang og kommunikation.
Pris og praktisk
Pris når kurset holdes hos os:
2 dags kurser koster 40.000 kr.
1 dags kurser koster 23.000 kr.
½ dags træning koster 16.000 kr.
Prisen inkluderer lokaler, morgenmad, frokost, te/kaffe, chokolade, materialer mv.
Pris når kurset holdes hos jer:
2 dags kurser koster 32.000 kr.
1 dags kurser koster 18.000 kr.
½ dags træning koster 10.000 kr.
Prisen forudsætter, at I sørger for alt det praktiske. Men vi kan sørge for deltagermaterialer, mapper, blokke og kuglepenne for kr. 1.500 pr. kursus.
Udenfor København tillægges transport efter statens takst.
Lokaler:
Hos MBK tilbyder vi inspirerende kursuslokaler i hjertet af København.
Vores flotte kursuscenter er beliggende i Pilestræde 61, 1112 København K (50 meter fra Rundetårn og 500 meter fra Nørreport).
Vi anbefaler at kurset holdes hos os, da vores lokaler er indrettede til kurser, og vi har styr på lokalet, det tekniske udstyr og materialerne.
Desuden sørger vi for god forplejning i løbet af dagen startende med morgenmad og frugt – lækker frokost – til kaffe/te og eftermiddagschokolade.
Kurset giver en teambuilding-effekt og skaber netværk, når kursusdeltagerne kommer ud til “lidt luksus” uden at skulle på kontoret i pauserne.
Kurset kan naturligvis også afholdes i jeres egne lokaler eller på en anden lokation efter jeres ønske. Kurset kan også arrangeres som internat.
Varighed og tid:
Dette kursus afholdes bedst over 2 kursusdage – det kan dog også udbydes som 1-dags kursus.
Deltagerantal:
Kurset Hvorfor gør du, som du gør? har et maksimum deltagerantal på 12 personer. Kontakt os ved spørgsmål.
Ovenstående priser er eksklusiv moms.
Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.