Kursus i Multikulturelt samarbejde og ledelse

Vil du gerne være god til at skabe gode relationer til dine kolleger, medarbejdere eller samarbejdspartnere med andre kulturelle baggrunde?
Arbejder du i multikulturelle sammenhænge, hvor samarbejdet er vigtigt?
Oplever du kulturelle udfordringer med at få samarbejdet til at fungere?
Vil du gerne være bedre til at slå din kulturelle autopilot fra og reflektere over dine egne kulturelle parametre i kommunikation og samarbejde?

Kurset i Multikulturelt samarbejde og ledelse er for dig, der gerne vil styrke din kommunikation og samarbejde med dine kolleger, medarbejdere eller samarbejdspartnere med andre kulturelle baggrunde.

Udbytte – du styrker din:

Formålet med kurset er, at:

    • bibringe dig værktøjer til at forstå kultur, og hvordan de kulturelle forskelle helt konkret påvirker samarbejdsrelationer
    • styrke dine evner til at håndtere konkrete problemstillinger i interkulturel kommunikation, såsom de følelsesmæssige udfordringer og modstridende værdier
    • give dig værktøjer til at reflektere over din egen interkulturelle kommunikation, din kulturelle erfaring og kulturelle selvforståelse
    • at give dig en bedre forståelse for hvorfor mennesker med andre kulturelle afsæt tænker, handler og føler, som de gør
    • styrke dine interkulturelle kompetencer, så du bliver bedre til at indgå i frugtbare relationer i multikulturelle kontekster.

Indhold:

  • Kultur som kulturelle værdier, kulturel identitet og kulturel adfærd.
  • Metoder og strategier til interkulturel kommunikation.
  • På opdagelse i din egen kulturelle erfaring, forud-forståelse og kulturelle selvforståelse.
  • Ledelse af multikulturelle teams.
  • Beslutningsprocesser i interkulturelle konstellationer.
  • Kulturkontekstuel konfliktforebyggelse- og håndtering.
  • Religion og køn på arbejdspladsen i et kulturelt perspektiv.

Form:

Kurset bliver en blanding af korte oplæg, diskussioner og træning gennem praktiske øvelser og virkelighedstræning. Du kommer til at bruge dine egne erfaringer, at øve dig i teknikker og få nye ideer. Der forventes stor deltageraktivitet.

Kursusindhold

Sprogets betydning for direkte kommunikation
Hvordan kan jeg formulere mig, så jeg direkte og respektfuldt giver udtryk for mine meninger og idéer? Hvordan præsenterer jeg mine idéer for andre, så de aktivt tager stilling til forslagene?

Håndtering af kulturelle forskelle i samarbejdet
Vil du gerne klædes bedre på til at håndtere kulturel mangfoldighed på arbejdspladsen og skabe et smidigt samarbejde på tværs af kulturer?
Hvornår er en adfærd kulturel, og hvilke krav kan vi stille til hinandens adfærd på tværs af kulturer?
Hvordan skaber du frugtbare relationer til dine kolleger, medarbejdere eller samarbejdspartnere i multikulturelle kontekster?
Hvad kan du helt konkret gøre for at håndtere forskelle i kulturelle værdier i samarbejdet?

Lær at slå din kulturelle autopilot fra
Har du mod på at kigge ind i din egen erfaringsposition og kulturelle selvforståelse?
Vil du gerne blive bedre til at reflektere over hvilke kulturelle parametre, der influerer på din adfærd og kommunikation?

Interkulturel kommunikation i praksis
Vil du gerne blive bedre til at opnå det, du gerne vil, i din interkulturelle kommunikation?
Hvordan får du øje på de kulturelle udfordringer i kommunikationen og hvordan håndterer du dem?
Har du behov for at ”kravle over” kulturelle barrierer i kommunikationen med dine kolleger eller medarbejdere?
Oplever du følelsesmæssige udfordringer og et behov for at håndtere modstridende værdier i interkulturel kommunikation?

Interkulturel konflikthåndtering
Hvornår er en konflikt kulturel?
Hvordan håndterer du konflikter, når der er kulturelle forskelle på spil?

Ledelse af multikulturelle teams
Oplever du udfordringer i din ledelse, som du tilskriver kulturelle forskelle?
Står du med ansvaret for samarbejdet i multikulturelle teams og har behov for at blive klædt på til rollen?
Hvordan introducerer du medarbejdere fra etniske minoriteter til de usynlige spilleregler på arbejdspladsen?
Hvordan skaber du et godt arbejdsmiljø uden kulturelle fejlfortolkninger, når der er forskellige kulturelle værdisæt på spil?

Kursusprogram

Udgangspunkt for kursets program er deltagernes ønsker og behov. Hvilke emner vi kommer ind på og hvor meget hvert emne fylder afhænger af deltagerne.

Det følgende er et eksempel på, hvordan et program kan se ud.

Dag 1:
Kl. 9.00 – 10.30
Forventningsafstemning og deltagernes behov.
Forventningsafstemning i forhold til deltagernes konkrete udfordringer med multikulturelt samarbejde og evt. ledelse. Vi kigger også på deltagernes erfaringer med multikulturelt samarbejde og interkulturel kommunikation.

Kl. 10.30 – 12.30
Hvad er kultur?
En kulturmodel funderet på kulturelle verdensbilleder, værdier og adfærd præsenteres, og der peges på nogle af de mest fundamentale problematikker i forhold til bl.a. køn og religion. Modellen anvendes i øvelser, hvor der fokuseres på egen kultur, kulturel identitet og kulturel selvforståelse. Kulturmodellen kobles sammen med deltagernes egne erfaringer. Vi identificerer kulturelle stereotyper, nuancerer dem og arbejder med at finde veje til gensidig respekt og forståelse på den multikulturelle arbejdsplads.

Kl. 13.15 – 17.00
Interkulturel kommunikation, samarbejde og ledelse.
Velfungerende kommunikation og social integration på kulturelt mangfoldige arbejdspladser kræver en indsats fra både medarbejdernes og ledelsens side. Vi drøfter, hvordan man rammesætter multikulturelt samarbejde og hvilke krav, vi kan stille til hinanden. Vi forsøger at slå den kulturelle autopilot fra, og deltagerne trænes i at adressere kulturelle elementer i samtaler. Vi berører barrierer i det interkulturelle samarbejde, herunder også håndtering af sproglige barrierer såvel som andre barrierer i den interkulturelle kommunikation.

Dag 2:
Kl. 9.00 – 10.00
Fælles genfortælling og refleksion over dagen i går.

Kl. 10.00 – 12.30
Kulturkontekstuel konfliktforebyggelse- og håndtering.
Med afsæt i nogle af de mest udbredte modeller for konflikthåndtering arbejder vi med håndtering af kulturelle konflikter i samarbejdsrelationer. Der tages udgangspunkt i cases – hvis muligt i deltagernes egne oplevelser. Vi identificerer også, hvad der forårsager interkulturelle konflikter, og deltagerne bliver præsenteret for nogle værktøjer til at forebygge konflikter gennem klar kommunikation.

Kl. 13.15 – 17.00
Opsamling og individuelle handleplaner.

Læringen fra kurset konsolideres i arbejde med cases og træning i de indlærte værktøjer. Der tages så vidt muligt udgangspunkt i deltagernes arbejdskontekst.

Pris og praktisk

Pris når kurset holdes hos os:
2 dags kurser koster 40.000 kr.
1 dags kurser koster 23.000 kr.
½ dags træning koster 16.000 kr.

Prisen inkluderer lokaler, morgenmad, frokost, te/kaffe, chokolade, materialer mv.

Pris når kurset holdes hos jer:
2 dags kurser koster 32.000 kr.
1 dags kurser koster 18.000 kr.
½ dags træning koster 10.000 kr.

Prisen forudsætter, at I sørger for alt det praktiske. Men vi kan sørge for deltagermaterialer, mapper, blokke og kuglepenne for kr. 1.500 pr. kursus.
Udenfor København tillægges transport efter statens takst.

Lokaler:
Hos MBK tilbyder vi inspirerende kursuslokaler i hjertet af København.
Vores flotte kursuscenter er beliggende i Pilestræde 61, 1112 København K (50 meter fra Rundetårn og 500 meter fra Nørreport).
Vi anbefaler at kurset holdes hos os, da vores lokaler er indrettede til kurser, og vi har styr på lokalet, det tekniske udstyr og materialerne.
Desuden sørger vi for god forplejning i løbet af dagen startende med morgenmad og frugt – lækker frokost – til kaffe/te og eftermiddagschokolade.
Kurset giver en teambuilding-effekt og skaber netværk, når kursusdeltagerne kommer ud til “lidt luksus” uden at skulle på kontoret i pauserne.

Kurset kan naturligvis også afholdes i jeres egne lokaler eller på en anden lokation efter jeres ønske. Kurset kan også arrangeres som internat.

Varighed og tid:
Dette kursus afholdes bedst over 2 kursusdage – det kan dog laves som ½- og 1-dags kursus.

Deltagerantal:
Kurset Multikulturelt samarbejde og ledelse har et maksimum deltagerantal på 12 personer. Kontakt os ved spørgsmål.

Ovenstående priser er eksklusiv moms.

Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

15585

Tilmeld vores nyhedsbrev

MBK A/S er Danmarks bedst evaluerede kursusvirksomhed og nr. 1 i kategorierne "Karriere og Uddannelse" og "Konference, Kursus & Mødelokaler" på Trustpilot.

 

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsmail.