Kursus i Skriv levende og klart
At skrive godt er et håndværk, som du kan lære. Kan du skrive, så det er til at læse og forstå – og fænger?
Dette kursus er for dig, der vil kunne skrive levende, klart og præcist, så dine tekster bliver læst og forstået.
Du får viden, redskaber og træning, så du kan bruge skriftlig kommunikation bevidst og professionelt.
Dine tekster, breve og e-mails bliver mere levende, tydelige og nemme at forstå.
Kurset Skriv levende og klart er for dig, som ønsker at skrive godt og professionelt.
Udbytte:
- Du får en grundlæggende viden, så du bliver en mere kompetent, sikker og levende skribent.
- Du får klare retningslinjer, så du opnår en moderne og kompetent tone i dine professionelle tekster.
Indhold på kurset Skriv levende og klart:
Et skriftsprog, der motiverer læseren til at læse videre, går via nogle enkle retningslinjer for god og læsevenlig skriftlig kommunikation. Du vil derfor lære:
- At blive bedre til at skrive instruktioner, e-mails og professionelle breve.
- At kende reglerne for gode pressemeddelelser og elektroniske nyhedsbreve.
- At lave et kort og præcist resumé.
- At disponere efter nyhedstrekanten.
- At skrive godt og frem for alt aktivt.
- At skrive fagligt, men klart og med logisk argumentation.
- At bruge forskellige sprogteknikker, der får dit sprog til at leve.
- At bruge punktopstilling på en hensigtsmæssig og korrekt måde.
- At skrive overskueligt.
- At layoute din tekst, så læseren nemt kan skimme og orientere sig i indholdet.
Form:
Intet er for småt – vi går ned i sprogets mindste dele. Undervisningsformen veksler mellem oplæg, øvelser og praktiske opgaver. Du får mulighed for at inddrage tekster, breve og e-mails fra din egen hverdag.
Pris og praktisk
Pris når kurset holdes hos os:
1 dags kurser koster 23.000 kr.
Prisen inkluderer lokaler, morgenmad, frokost, te/kaffe, chokolade, materialer mv.
Pris når kurset holdes hos jer:
1 dags kurser koster 18.000 kr.
Prisen forudsætter, at I sørger for alt det praktiske. Men vi kan sørge for deltagermaterialer, mapper, blokke og kuglepenne for kr. 1.500 pr. kursus.
Udenfor København tillægges transport efter statens takst.
Lokaler:
Hos MBK tilbyder vi inspirerende kursuslokaler i hjertet af København.
Vores flotte kursuscenter er beliggende i Pilestræde 61, 1112 København K (50 meter fra Rundetårn og 500 meter fra Nørreport).
Vi anbefaler at kurset holdes hos os, da vores lokaler er indrettede til kurser, og vi har styr på lokalet, det tekniske udstyr og materialerne.
Desuden sørger vi for god forplejning i løbet af dagen startende med morgenmad og frugt – lækker frokost – til kaffe/te og eftermiddagschokolade.
Kurset giver en teambuilding-effekt og skaber netværk, når kursusdeltagerne kommer ud til “lidt luksus” uden at skulle på kontoret i pauserne.
Kurset kan naturligvis også afholdes i jeres egne lokaler eller på en anden lokation efter jeres ønske. Kurset kan også arrangeres som internat.
Varighed og tid:
Dette kursus har 1 dags varighed.
Deltagerantal:
Kurset Skriv levende og klart har et maksimum deltagerantal på 12 personer. Kontakt os ved spørgsmål.
Ovenstående priser er eksklusiv moms.
Har du spørgsmål til dette kursus, så udfyld venligst formularen nedenfor og vi vender tilbage snarest muligt.